dannede nye. Paa Laan behøver man ikke at tænke, selv om de anvendte Udtryk optræde i alle eller flere germaniske Sprog, idet nemlig heri ligesaa let den oprindelige Sprogbeslægtethed kan yttre sig. Saaledes kan f. Ex. Benævnelsen góð verk gjenfindes overalt, fordi at „god“ og „Værk“ ere fællesgermaniske Ord. Omvendt gjengives „timor dei“ i Oldn. med ræðsla guðs, i Angels. med godes ege, i Oldhøit. med forhta gotes, ligesom i Gotisk gudfrygtig heder guda-faurhts. Her har altsaa hvert Folk for „timor“ indsat sit eget, vanlige Udtryk. „Humilitas“ oversættes i Oldn. med auðmykt eller litillæti, i Angels. derimod med eadmôdnys, i Oldsaks. med ôdmôdi, i Oldhøit. med odmuoti eller deomuoti, „misericordia“ i Oldn. med miskunn, i Angels. mildheortnys, i Oldsaks. med ginâtha, i Oldhøit. med ginâda eller irbarmherzida. Det oldn. náð synes først meget senere at have dannet sig gjennem Laan fra Tydsk af. „Caritas“ heder i Oldn. ást eller elska. Sidstnævnte Ord er eiendommeligt for Norden, hvorimod det første vistnok sproglig svarer til angels. âst, oldsaks. anst, oldhøit. anst og got. ansts, men bruges i en anden Betydning[1]. „Spes“ gjengives med oldn. ván, angels. vên, oldsaks. wân, oldhøit. wân og got. vens, dog tildels med noget afvigende Bibetydning. For „patientia“ bruges i Oldn. þolinmœði, i Angels. þolmôd eller geþyld, i Oldsaks. githuld, i Oldhøit. gedult, alle dannede af samme Rod, men paa ganske forskjellig Maade. Det samme er Tilfældet med Gjengivelserne af „justitia“, oldn. réttlæti eller réttvisi, angels. rihtvîsnyss, oldsaks. rehtnussi, oldhøit. rehtnissa. Derimod er oldn. reinlifi for „castitas“ en selvstændig Dannelse, der kun
- ↑ Omvendt anvender Angels. for „amor“ og „caritas“ lufu, Oldsaks. minna, minnia og Oldhøit. minna, medens Betydningen af det oldn. minni igjen ligger i en helt anden Retning.
