traadte han 1738 i Jesuiterordenen, men vedblev hovedsagelig at befatte sig med Naturvidenskaberne, hvormed han først senere forbandt Theologien, der dog aldrig blev hans Hovedfag. Han optraadte som mathematisk og physisk Forfatter og blev senere Bestyrer af Observatoriet i Wien. Efter at han havde virket som saadan i over 10 Aar, var det, at han kom til at foretage den Reise, med hvilken vi her skulle beskjæftige os.
Den astronomiske Verden imødesaa med store Forventninger den Passage af Planeten Venus foran Solskiven, der vilde finde Sted i 1769, og haabede, at Observationerne af denne skulde bringe Videnskaben store og nye Resultater, navnlig med Hensyn til en nærmere Bestemmelse af Solens Afstand fra Jorden. Men til den Ende maatte Phænomenet samtidig iagttages fra forskjellige Punkter af Jorden, helst saa fjernt fra hverandre som muligt. Med stor Liberalitet bleve da ogsaa Universiteter, Videnskabs-Akademier o. s. v. satte istand til at lade saadanne Observationer anstille, og en stor Del Reiser bleve herved fremkaldte, og til disse hørte endog Cooks for den geographiske Videnskab epokegjørende første Reise til Sydhavet. Vardøhus ansaaes for et af de heldigste Punkter for Observationen. Christian VII. lod sin Udenrigsminister, Grev J. H. E. Bernstorff, gjennem den dansk-norske Gesandt i Wien, Bachof, indbyde Pater Hell til paa kgl. dansk Bekostning at reise til Vardøhus i dette astronomiske Øiemed. Da Pateren den 5te Sept. 1767 kom til Kundskab om denne Kong Christians Naade, blev han, som han selv fortæller, høilig forbauset, men ansaa det som „Himlens udtrykkelige Vilje“, at han, et Medlem af Jesu Selskab[1], skulde foretage denne Reise, og samtykker
- ↑ Jesuiterne vare, som bekjendt, allerede dengang udviste af Portugal (1759), af Frankrige (1764) og af Spanien, Neapel og
