utallige lige til hverandre stødende Vinduer og fordetmeste, skjønt de fleste af dem ere fire eller fem Etager høie, opførte af Træ. Endog de, der ere byggede af Sten, bestaa egentlig af Bjelker, mellem hvilke nogle Mursten ere anbragte. Da nu disse Bjelker ere fuldkommen synlige fra Gaden af, faar Byen et fattigt Udseende. Kjelderne beboes af den fattige Klasse, som her næsten hele Dagen maa brænde Lys. Endog almindelige Vogne ser man kun sjelden, da selve Senatorerne pleie at gaa tilfods til sine Raadsmøder. Brolægningen er saa slet, som man vel kan tænke sig, og de mange Kanaler, der i alle Retninger gjennemskjære Staden, gjøre den usund. Af Spadseregange gives kun en eneste, nemlig paa Stadens Volde; den er beplantet med Træer, men smudsig. Paa Gaden træffer man for det meste Jøder, Søfolk, Bærere og utallige Glædespiger, kun sjelden velklædte Personer, og paa disses Ansigter kan man tydelig læse Pengebegjærligheden og Handelsinteressen. Unde nulla publica hilaritas, nec amoenitas, nec humanitas quidem!
Levemaaden er meget økonomisk, og selv Senatorernes Bord vilde man i Wien finde høist tarveligt. Kun sjelden faar man ferskt Kjød, da dette strax bliver saltet eller røget til Skibenes Brug. Tobak, Øl og The ere Yndlingsnydelser for store og smaa. Men ved Brylluper, Begravelser o. s. v. ser man i de rigere Huse et sandt Fraadseri.
Havnen er stor og smuk, men staar dog tilbage for Lübecks og Kjøbenhavns.
Til Lübeck, hvorhen vi begave os den 25de Mai, fører en slet Vei, fuld af Huller, ja endog af Stene. Ogsaa Vognene vare meget daarlige. Lübeck er en smuk og meget renlig Stad, og Beboerne udmærke sig ved Artighed og Venlighed. Vi bleve her i fire Dage, fordi vi
