Efter Hjemkomsten spiste vi Kl. 12 i Vertshuset.
Men neppe havde vi endt vort Maaltid, før Hr. Temler
traadte ind og indbød os til det kongelige Officerstaffel.
Vi maatte da for et Syns Skyld spise Middag om igjen.
Efter Bordet gik vi med en af vore Bordfæller i Haven,
hvor vi mod Formodning traf Kongen, der just vilde gaa
i en Baad for at seile paa Floden, der begrændser Haven.
„Hvem er De?“ spurgte han. Vi kjendte ham strax paa
det store Kors, og Pater Hell svarede: „Deres Majestæt,
jeg er den keiserlige Astronom fra Wien.“ „Ah, Pater
Hell,“ svarede Kongen, „det fornøier mig at se Dem hos
mig. Kom til Slottet, jeg farer ogsaa did.“ Med disse
Ord besteg han Baaden og for til Slottet, vi nærmede
os det langs Flodbredden. Vi berettede Hr. Temler,
hvad Kongen havde sagt, men da Ministeren, Bernstorff,
ikke var tilstede, kunde Præsentationen ikke finde Sted
Den anden Dag, den første Juni, maatte vi vente over
en Time i Forværelset, da Hr. Schimmelmann var inde
hos Kongen. Kl. 7 Aften fik vi endelig Audients. Kong
Christian er omtrent 22 Aar[1], liden af Statur, velbygget
og med et venligt Udseende. Vi hilste ham med en tre Gange
gjentagen Knæbøining, og han vendte sig til Pater Hell med
de Ord: „Jeg glæder mig over, at De er kommen lykkelig
hid, og endnu mere over, at en saa berømt Astronom
har bestemt sig til at paatage sig denne vigtige Observation
paa den nordligste Spidse af mit Land. Jeg har
allerede givet Befaling om, at intet skal blive forsømt
for at gjøre Reisen og Opholdet ved Vardøhus saa behageligt,
som muligt.“ Derpaa talte han – paa meget godt
Tydsk – om de Observationer, som vi skulde gjøre, og
lagde for Dagen nøiagtigt Kjendskab til Sagen. „Men,“
- ↑ Han var dog kun 19 Aar.
