Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/127

Denne siden er ikke korrekturlest

næste Dags Middag. Derfra gik vi til Biskoppens Stedfortræder[1], der havde at sørge for vor Reise, og endelig til „Præsidenten“[2], der overlod os „Stadstaarnet“ til vore Observationer. Den 31te om Morgenen fik vi Besøg af en Soldat, der bad os om at læse den hellige Messe for ham og hans katholske Kammerater, omtrent 100 i Tallet, og at communicere dem. Vi opfyldte strax hans Bøn i vort Sideværelse, hvilket vi saameget hellere indrettede til Gudstjeneste, som det idag just var vor hellige Stifter Ignatius’s Navnedag. Ved Middagen hos Etatsraad Hornemann[3] lærte vi at kjende næsten hele den fornemme Verden i Throndhjem. Den 1ste August blev vor Qvadrant ført op paa „Taarn-Terrassen“ af Frue Kirke til Observationer. Vi saa for første Gang Rensdyrene, de nordiske Egnes Kameler. Den 4de besaa vi Domkirken og læste Messe i samme. Den er en Levning af et tidligere meget stort Tempel, der havde Formen af et Kors; man ser endnu Ruinerne af det tilstødende Kloster (!). Den 7de spiste vi hos Etatsraad Melmann[4]; Kirsebærtræerne i hans Have vare bedækkede med Frugt. Efter Bordet blev drukket paa Gjesternes sundhed efter Landets Skik. Først udbringer nemlig Verten alle Tilstede-

  1. Herved maa vel forstaaes Stiftsprovst og Sogneprest til Domkirken, Mag. Jacob Thode.
  2. Den for sine Kundskaber i Literaturhistorien bekjendte Justitsraad Nordahl.
  3. Gert Hornemann († 1788), der 1770 blev Kammerherre, hvilken Ære han skal have betalt med 10,00O Rdl. for at faa Rang over den nedenfor nævnte Lagmand, Etatsraad, siden Konferentsraad H. U. Møllmann. Hornemann var en rig Mand, der havde samlet Formue ved Handel og som Medeier af Røros Verk. Han maa ogsaa have havt literære Interesser, da han var Medlem af „Danske Selskab“; se Werlauffs Skrift om dette Selskab i dets første Aarhundrede. Kbh. 1847. S. 143.
  4. ɔ: Møllmann, se foranstaaende Note 3.