med livlige Ansigter, nedhængende Haar og en Beklædning ikke ulig de ungarske Bønders. De smaa Børn indsvøbes i Peltsverk og Træbark, og disse synes at befinde sig vel i denne underlige Beklædning. De mere velhavende bære Læderbelter, i hvilke der hænger Knive, Ringe o. s. v. Den 30te kom vi til Havnen Hammerfest, hvor man hilsede os med tre Kanonskud. Vi traf her som paa andre Steder et russisk Skib. Den 3die Oktober om Aftenen landede vi i Havnen Kjelvig, hvor man atter saluterede os med Kanonskud, hvilke vi besvarede. Den følgende Middag spiste i vi hos Presten Grøn, der før havde været Prest i 6 Aar i Vardø og nu boede her paa syvende Aar med sin Kone og fem Døtre[1]. Ogsaa en Finne-Missionær Haade[2] saa vi her. Vi besøgte flere Finners Boliger, hvilke alle forekom os ynkelige. Kjelvig er beboet af et Snes Familier. Finnerne bo her om Vinteren, om Sommeren paa Bjergene. Paa sine Reiser rette de sig efter Stjernerne, ligesom Sømænd. De fattigere have 50, de rigeste 400–500 Dyr. De ere alle omvendte til den kristelige Religion. – – Den 10de, den hellige Jesuit Frants Borgias Dag, naaede vi den stille Havn Makkur. Den 11te saa vi Øen Vardø, vor Reises Maal, ligge for os. Da vi havde kastet Anker ved Strandbredden, sendte vi strax vor Student op paa Øen for at melde Kommandanten[3] vor Ankomst. Denne kom strax til os, besteg vort Skib og hilste os hjertelig velkomne. Vi spiste endnu Middag ombord og droge derpaa ind i „Huset Fogly“ (sic?).
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/131
Denne siden er ikke korrekturlest
127
HELLS OG SAINOVICS’S REISE I NORDEN 1768–1769.
