Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/133

Denne siden er ikke korrekturlest
129
HELLS OG SAINOVICS’S REISE I NORDEN 1768–1769.

fik derfor Befaling til at anskaffe sig Katte fra Varanger. Vi besøgte idag Kaptein Sihol (ɔ: Israel Olaus Sigholt), der bor ligesaa elendigt som Presten og Lieutenanten. Den sidste er gift med en Hamburgerinde og taler Tydsk. Ogsaa en herboende Handelsmand besøgte vi. Om Aftenen anbragte vi et Barometer ved Vandspeilet. Den 18de opstillede vi vort kjøbenhavnske Pendeluhr. Den 19de toge vi korresponderende Solhøider og gik om Aftenen paa Jagt og skjød to snehvide Ryper.

Den 20de besaa vi med Kommandanten det saakaldte Tøihus, hvor der opbevaredes 400 gamle Geværer. Krudt har man i Overflod. Over Døren er en horizontal Bjelke, paa hvilken der er indskaaret, at Christian IV. var her den 29de Mai 1599. Han skal selv have skrevet dette med Kridt, og en anden Haand siden have indskaaret Ordene. Den 22de trak vi vor Meridianlinie, den 24de gik vort bedste Thermometer itu. Da Vinden trænger ind gjennem Vinduer. Døre og Sprækker i vort Hus, lide vi meget af Kulden. I vor saakaldte Kjelder frøs Rosenvandet, og vi maatte sørge for en bedre Kjelder til vore Vine. Vi gjorde den Erfaring, at Capitainen paa Øen lever i heftigt Uvenskab saavel med Kommandanten, som med Presten, hvilket gjorde os meget ondt, da dette ogsaa kunde være os ubekvemt. Den 28de indgav Pater Hell en formelig skriftlig Anmodning til Kommandanten om Bistand ved vor Bygning. Vi sendte ham, Capitainen og Presten hver en stor Flaske Rosoglio, og vor Anmodning blev meget venlig opfyldt. Den 31te kjøbte vi tre gode Peltse, af hvilke vi forærede Kommandanten den ene.

Den 1ste November syntes det at blive klarere Veir. Paa vor Spadseretur efter Bordet mødte vi Kommandanten og Presten, der indbøde os til Aften, det vil sige til Kaffe og The. Vi aftalte at sælge vort Skib og at lade