Haab formedelst de sorte Skyer, der syntes ligesom befæstede til det Sted, hvor Solen skulde træde ud. Henimod Kl. 3 om Morgenen hævede sig en stærk Sydostvind og fordrev Skyerne, og nu blev Venus’s indre og ydre Berøring godt iagttagen. Ogsaa nu lod Kjøbmanden tre af sine smaa Kanoner affyre sex Gange. Alle Vardøs Beboere vare henrykte. Vi bad med inderlig Begeistring vort Te Deum laudamus og undte os derpaa en Smule Hvile. Til at tænke paa Barometer og Magnetnaal havde vi hverken Tid eller Lyst. 4de Juni. Henimod Kl. 10 (efter Kjøbenhavner-Tid) skulde Dagens Solformørkelse begynde. Pater Hell iagttog dens Begyndelse, og Slutningen iagttog jeg med ham. Medens jeg optegnede den fulgte Middagshøide, kom der pludselig en stærk Taage. Det havde været slemt, om den var kommen igaar. 5te Juni skreve vi Breve til Kjøbenhavn og Wien, og den 6te afgik Budet med dem Om Middagen gav vi Taffel. Mange Sundheder bleve drukne, Monarkernes, Ministrenes, de herværende Befalingsmænds o. s. v. under Kanoners Løsning. Om Aftenen kom den saalænge ventede Amtmand fra Throndhjem. Han gav os Haab om, at de engelske Astronomer i Nabolaget havde seet Venus’s Gjennemgang. 14de kom nogle Russere med Skibe fra Kola (omtr. 25 tydske Mile SO. for Vardø). De fortalte os, at i Kola havde Himmelen været overskyet, og at Astronomen allerede var reist med et Skib, som ogsaa skulde optage de øvrige Observatorer paa Kysten.
23de bragte et overordentligt Bud os Breve fra Wien, af hvilke jeg til min store Glæde erfarede, at Keiser Joseph var reist til Rom. Vivat!
Den 27de gjorde vor Skipper os opmærksom paa, at Vinden var gunstig til Afreisen. Efter at have læst den hellige Messe lode vi altsaa vor Bagage bringe om-
