lade dem ustraffede, men endog i Throndhjem at godtgjøre dem den Fordel, de kunde have ventet ved denne Handel. Men de raa Sømænd (educatione saa et professione homines crassissimi) forlangte, at hele Pengesummen skulde betales dem strax paa Stedet, og da dette for visse Aarsagers Skyld (ex certis rationibus) blev afslaaet, erklærede de ikke alene ikke at ville aflevere Varerne, men endog at ville forlade Skibet. Men da de hørte, at Pater Hell ikke mere vilde komme ombord, og at han vilde flytte sin Bagage over til Biskoppens Skib, forlangte de Betænkningstid. De raadførte sig med Studenten. Tilsidst besluttede de at blive ved sin tidligere Erklæring. Strax flyttede Hell Bagagen over paa Bispeskibet. Under alt dette opklaredes Himmelen, og Vinden lagde sig. Gud syntes altsaa selv at tilkjendegive sit Bifald med vor Handlemaade.
18de seilede altsaa vort forladte Skib bort, og vi reiste efter en smuk Nat bort i en deilig Morgenstund. Desværre havde vor Kok været saa forsømmelig at lade en Del af Kjøkkentøiet blive tilbage paa Jægten, hvilket voldte os nogen Ubehagelighed. I Hammerfest traf vi sammen med den berømte Puch[1]. Den 23de kom vi til
- ↑ Omtrent samtidig med Hells Reise udkom i Christiania 1768 et Skrift af Presten H. Hammond (Forf. af „Den nordiske Missions-Historie“ og ellers ogsaa bekjendt som Ven af P. F. Suhm). I dette Skrift, hvis Titel er: „Forsøg til en Afhandling om christelig Goddædighed mod de Fattige som Indledning til Historien af Strømsø Byes Fattig-Skole“ m. m. findes (Side 110) følgende Notits: „Hvad Finmarken angaar, da veed Enhver, hvad Mangel der er paa Folk, særdeles henved Grændserne af Vardøhus. Jeg vil ei tale om, at stundom Embedsmænd i Finmarken forskriver Koner, som andre et Stykke Klæde fra Bergen eller andensteds. Jeg har selv seet et saadant forskrevet Kvinde-Billede. Medens jeg var Præst for
