havde indbudt os paa det indstændigste, reiste han dog, da han havde hørt, at vi skulde komme, samme Dag til Throndhjem med sin Kone. Metuebat aut expensis aut uxori suae! Fogden[1] opgjorde os her en Reiserute, men forsinkede os derved i høi Grad, da han kun regnede 3 Mile for hver Dag. 13de kom vi til Leer, her forlod os Friedlieb, hans Søn og Konsulen, der havde fulgt os saa langt. Ved Soknes spurgte Bønderne os i fuldt Alvor, om vi havde fundet den tabte Stjerne, som vi ifjor vare reiste ud for at søge. Da vi havde svaret Ja, ønskede de os til Lykke og fortalte, at de andre Professorer (Horrebow og Kratzenstein) ikke havde kunnet finde den. Dette Snak havde sin Grund i en lystig Bondes Indfald, der havde fortalt, at vi reiste for at finde en tabt Stjerne og nok vilde finde den, om vi kom til det Sted, hvor den laa skjult.
I Opdal har Presten den Forpligtelse at modtage Reisende og modtager derfor Kongetienden og har andre Fordele[2]. Vi naaede Christiania 27de Sept. og forlode Byen den 2den Octbr. Den 17de naaede vi Kjøbenhavn.
Horrebow, hvem vi besøgte, talte meget med os om astronomiske Gjenstande, blandt andet lægger han stor Vegt paa Iagttagelsen af Solpletterne, som han vil gjøre til Bjerge paa Solen. Af Hells Iagttagelser vilde han gjøre et Kart over Finmarken, men hermed behøver han ikke at bemøie sig. Vi erfarede, at hverken Russerne eller Svenskerne have fuldstændig iagttaget Venus-
