Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/148

Denne siden er ikke korrekturlest
144
LUDVIG DAAE.

modtog den naadig og bladede en Smule deri. Derpaa talte han endnu en god Stund om Nordlyset, Havets Aftagelser, det ungarske og lappiske Sprog o. s. v., ja endog om Cirkelens Qvadratur. Han viste overalt, at han var vel underrettet om Hells Arbeider, og sagde, at hans Forventninger vare opfyldte.

9de Febr. overleverede Grev Thott mig Diplom som Medlem af Videnskabsselskabet. Hell var den første Udlænding, der var optaget i dette[1]. Snart efter fik jeg ogsaa Diplom som Medlem af det Throndhjemske Akademi. Vi foreslog Grev Thott at lade trykke et stort Lexikon over det lappiske Sprog med ungarske Bogstaver. Han lovede herom at raadføre sig med Porsanger[2] i Throndhjem.

Idag fik vi i et Hamburger-Blad læse, „at Pater Sainovics har talt ungarsk med nogle Finner og af dem blev ret godt forstaaet, hvilket har bestyrket den Mening, at Finnerne og Hunnerne vare af fælles Udspring.“ Denne falske Efterretning var, som vi siden erfarede, indrykket af en Officer.

23de Marts fortsatte Pater Hell i Videnskabsselskabet sin Forelæsning om Nordlyset og endte den 30te. Et Brev fra Wargentin[3] om Venus-Passagen, hvori Hell overøses med Ros, forelæstes.

26de besøgte vi det Kollegium, hvor ved 12 Borde disputeres over philosophiske og theologiske Gjenstande m. v.[4] Derpaa besaa vi i Frue Kirke Longomontanus’s, Rømers og andre store Mænds Gravmæler.

  1. Dette er dog neppe ganske correct, idet C. Bonnet i Genf synes optagen tidligere om end ikke længe før, jfr. forøvrigt C. Molbech, D. kgl. Dan. Vidensk. Selsk.s Hist.
  2. Andreas Porsanger, f. 1735 † 1780, se Erlandsen, Geistl. i Tromsø Stift S. 34 f.
  3. Den svenske Astronom Peter Wilhelm W., f. 1717 † 1783.
  4. D. e. Communitetet, se Hofmans Fundatser I S. 25.