3die April fik vi et Brev fra Lalande[1], hvori han
helt uforskammet klager over Langsomheden af Meddelelsen
til Paris om Observationen og tilføier haanlige Trudsler.
19de førte Admiral Kaas[2] os paa en skjøn og paa det prægtigste udstaferet Baad til Admiralskibet. Grev Reventlow viste os dets Indretning. – – Under den glimrende Diner, ved hvilken 18 Personer eller flere spiste paa Sølv, fortalte Admiralen om de Lidelser, som han havde udstaaet i Marokkansk Fangenskab, om den nuværende Keiser af Marokkos Grusomheder, hvilke Undersaatterne kun taalte af den Grund, at de ei vidste, om ikke Eftermanden kunde blive endnu værre. Kl. 6 vendte vi tilbage med Admiralen. De Fartøier, som mødte os, standsede sin Roning af Respekt for Admiralen. Det hedte, at Krigsskibene vare bestemte til Algier, men dette var kun et Paaskud.
26de besøgte vi med Horrebow „den gamle Havn“. 4de Mai besøgte vi Øen Hveen, hvor vi endnu saa nogle Spor af Tychos Bygninger.[3] Øen tilhører Sverige og beboes af 21 Bønder.
Den 5te besaa vi det af Christian IV. midt i Vandet opførte Slot Frederiksborg. Af den rigt smykkede Kirke havde de Svenske bortført 12 Apostle af Sølv, men Skibet var sunket.[4]
10de havde vi endnu en Audients hos Kongen; han talte længe og naadig med os og overrakte Hell et Etui
