Det har længe været antaget, at det var de forfærdelige Misgjerninger i Holtaalen og Lexvigen, der var den egentlige Foranledning til Hans Hauges Fængsling. Det er fra Stenersen[1], dette nærmest maa være kommet, og efter hans Fremstilling er det klart nok hos ham blot en Formodning. Sikkert er det, »at Beretningerne om disse Misgjerninger, der fandt Sted i Holtaalen 1801 og i Lexvigen 5te Januar 1802[2], og i Septbr. 1803 blev forelagte den danske Almenhed af Presten E. Hagerup, gjorde Hauges Navn og Virken bekjendt i Danmark. Hagerup er ingen paalidelig Forfatter, men da han meddeler Dommen in extenso over Deltagerne og Medviderne i Barnemordet i Lexvigen, maatte man fæste Lid dertil. Den sidste Forbrydelse var foregaaet i en Kreds af Hauges Venner, og det kunde synes rimeligt nok, om man – efter den Opfatning, man i vore Dage let kan have af hine Tiders Retstilstande, – gjorde Ophavsmanden til den hele Bevægelse ansvarlig eller sikrede sig ham ved at holde ham i Forvaring.
Denne Antagelse blev kuldkastet ved A. Chr. Bangs Fremstilling af Hauges Liv og Virksomhed 1874. Bang
