Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/161

Denne siden er ikke korrekturlest
157
HANS HAUGES FÆNGSLING.

Almuen tiltrængte. De maatte være forberedte paa store Tab under misligt Fiske og havde Krav paa Beskyttelse, som ogsaa var dem tilstaaet, da det var paalagt Fogden uden videre at aktionere enhver, der gjorde Indgreb i deres Ret. Fogden, Jacob Thulin Thams, skred straks ind og skrev til Lensmanden, at det var ham skriftlig og mundtlig meldt, at Skipper Knut Hellestvet „ikke alene driver ulovlig Handel, men endog ved samme udøver et Bedragerie, da han forleder Folk af dette Fogderi at være sig følgagtig for sin egen Fordels Skyld, alt under en paatagen hellig Maske“. Lensmanden havde at paalægge Skipperen straks at forlade Fogderiet, og dersom han viste sig opsætsig, belægge hans Fartøi med Arrest. 5te Januar 1804 indfandt Lensmanden sig hos Knut Hellestvet og oplæste Fogdens Skrivelse. Han forlangte 24 Timers Betænkningstid. Da Lensmanden Dagen efter kom igjen, og Vinden var føielig, erklærede han, at han vilde reise om 8 Dage, da han maatte have Tid til at udruste sig og skaffe Mandskab til Lofotfisket. Han reserverede sig mod de fremsatte Beskyldninger, der i sin sidste Grund rammede hans Rheder, og skulde selv holde Vagt over sit Fartøj. Dette blev nu belagt med Arrest, og Skipperen stævnet til Gjæsteret 23de Januar 1804. Han erkjendte her, at han havde drevet Handel med Korn og Mel, men ikke med Tobak og Brændevin. Blandt Vidnerne fremstod nu en Mand, Reinhart Tollefsen Baardsfjorden, der oplyste, at han med Skipperen var saaledes forenet, at Hauge herefter skulde have alt, hvad han maatte fortjene, mod at han stedse skulde faa tilbage, hvad han behøver til Livets Ophold, hvilken Forening ogsaa var indgaaet med andre. Hvad Vidnet maatte faa tilgode hos Hauge, skulde denne anvende til Guds Ære,