hans Navns Ophøielse og Menneskers Omvendelse, hvilken Forening Vidnet havde indgaaet med Hauge selv Sommeren 1803. Sorenskriveren, Johannes Henrik Aas, spurgte nu Fogden, om han ansaa sig berettiget til at forlige Sagen, og da denne troede, at han saa kunde gjøre, indgik Knut Hellestvet paa Forlig, saaledes at han erlagde 200 Rdlr. til Kongens Kasse, 20 Rdlr. til Tromsø Fattigkasse og Sagens Omkostninger, mod at Fartøiet og den tiloversblevne Ladning stilledes til hans Disposition. Han maatte i alt erlægge 313 Rdlr. 10 Skill.
Sagen blev af Fogden sendt Finmarkens Amtmand, Martin Andreas Unmach, der tidligere – Vaaren 1800 – som Foged paa Vos havde optaget Forhør over de derværende Haugianere paa Grund af deres Forhold til Konventikelplakaten. Amtmanden sendte 14de Marts 1804 det hele til Rentekammeret med Bemærkning, at Hauge „under Helligheds Maske fravender endel af Almuen deres Fortjeneste og betjener sig af deres Enfoldighed til at berige sig“. Rentekammeret fandt, at Fogdens Forhold ikke var rigtigt, da han havde ladet Skipperen slippe med Mulkt, uagtet hans Fartøj og Ladning var forbrudt, men da værdien deraf nu ikke kunde bestemmes, fandtes det ikke fornødent at gjøre videre ved Sagen i dette Stykke. Da imidlertid Indberetningen lød paa, at Hauge under Helligheds Maske fravendte Almuen dens Fortjeneste o. s. v., blev den under 23de Juni 1804 sendt Kancelliet, der betragtede Sagen som meget alvorlig. Allerede 5 Dage efter blev den tagen under Behandling, og 30te Juni udgik ordre til Amtmanden om at lade optage nyt Forhør for at skaffe nøiere Oplysning om „Hauges hele Forhold i den omhandlede Sag, især med Hensyn til, at han skulde have forledet en Del af Almuen til at arbeide for ham og til-
