indsendte Sagen til Kancelliet, der behandlede den d. 25de Oktbr. 1804 og allerede 2 Dage efter udstedte et Cirkulære til de norske Overøvrigheder om at eftersøge og arrestere Hauge, hvor han fandtes. Amtmanden i Buskerud kjendte til, at han allerede var anholdt af andre Grunde, og beordrede straks – 6te Marts – Lensmanden til at bevogte ham. Det Forhør, som imidlertid var holdt over Hauge 1ste Novbr., er udenfor al Forbindelse med, hvad der var foregaaet i Kancelliet. Naar Sorenskriver Stockfleth her spurgte, om han vilde forbinde sig til at ophøre med sine Opbyggelsestaler, er dette noget, der staar for hans egen Regning, og naar Hauge ikke vilde gaa ind derpaa, skede det i Henhold til hans Betragtning af Forordningen af 13de Jan. 1841 som en sovende Lov, – en Betragtning, hvori han 180O havde faaet Medhold af Biskop Brun. Med hans Anholdelse efter Regjeringens Ordre har dette Spørgsmaal intet at bestille. Assessor Hielm er her ikke rigtig underrettet, naar han[1] sætter denne Negtelse som Grund til, at man var nødt til at fængsle ham.
Det fremgaar af de Dokumenter, der her foreligger, at Regjeringen skred ind mod Hauge 1) paa Grund af ulovlig Handel, han dels selv, dels ved en af sine Folk havde drevet, – 2) paa Grund af en ved retslig afhørte Vidners Prov fremkaldt Mistanke om, at enfoldige Mennesker fralokkedes Penge til virkelige eller foregivne religiøse Øiemed og det paa en Maade, der kunde gjøre en Undersøgelse nødvendig, – 3) paa Grund af overtrædelse af Trykkefrihedsforordningen af 27de Septbr. 1799. – Det er en klar Sag, at Hauges Forhold siden Juni 1804
- ↑ P. A. Munchs Maanedsskrift. IV. S. 372.
