gjænger, – trist ogsaa at læse deres haarde Domme om Hauge og hans Venner, men vi bæver tilbage for Tanken om, at Kristendoms- eller endog Kristus-Fiendskab har været det ledende Motiv for deres Handlemaade.
Ved denne Fremstilling af den virkelige Foranledning til Hans Hauges Arrest kunde det ligge nær at drage ufordelagtige Slutninger til hans Karakter. Den staar for vor Tids Menighed i det klareste Lys, og man faar ved den Afstand, hvori han staar, den haarde Behandling, han kom til at lide under sagens langsomme Gang, og maaske fremfor alt ved den Fremgang, hans Aandsbeslægtede i Menigheden har vundet i senere Tider, let Øje paa Martyriet og Forfølgelsen. Det har vel ogsaa havt sin Sammenhæng med senere Tiders kirkelige og politiske Syn, naar man ved Hauges Fængsling blot har set den for sin levende Kristendom og nidkjære Virken forfulgte Uskyldighed, hvis Mishandling kastede mørke Skygger over Regjering og Embedsmænd. I Historien spørges imidlertid efter Sandhed og Retfærdighed, ikke efter Sympathier eller Antipathier. Maa man efter hvad der foreligger blive klar over den Ting, at Hauge ikke var uden Skyld i, at man greb til haarde Forholdsregler imod ham, saa bliver Mandens Gjerning og dens Betydning ikke mindre af den Grund. Vi tør dog raade til nogen Forsigtighed under Betragtningen af hvad her synes at ligge klart for Dagen. Ved Vidner for Retten er det oplyst, at der var en „Samfundskasse“, hvori Finmarkens Bønder havde givet Hauge Fuldmagt til at nedlægge hvad de fik tilovers af sin Handelsforretning med ham. Vi har selv hørt af Amund Helland[1], at der vir-
- ↑ Bang: H. N. Hauge. s. 345. D. Thrap: Bidrag til d. norske Kirkes Hist. i 19de Aarh. II. s. 11. 21. 24. 76. Samme: Knud Spødervold og de stærktroende. S. 32.
