en Bemærkning af almindeligere Indhold. De kirkelige Tilstande i det kristne Vest- og Mellemeuropa hvile som bekjendt paa et fælles Grundlag, omend dette i de forskjellige Lande i mangt og meget udviser mere eller mindre vidtgaaende Særegenheder. Naar det gjælder at fastslaa, hvorvidt og i Tilfælde hvilken Indflydelse Kirken i et bestemt Land har udøvet paa et bestemt andet Lands kirkelige ordning, kan det derfor ikke være tilstrækkeligt at godtgjøre, at der beggesteds fremtræder visse Ligheder i Forfatning og Skikke. Tværtimod maa det paavises, at disse Ligheder angaa Punkter, som tilhøre de særlige Eiendommeligheder hos det Kirkesamfund, der angives at have været det paavirkende. Samtidig maa det ogsaa undersøges, om ikke andre, for det samme Kirkesamfund karakteristiske Egenheder netop savnes i den Kirke, som derfra skal have modtaget Indvirkning. I denne Henseende synes mig nu Forf. ikke altid at være gaaet forsigtig nok til Værks. Ved Kildernes af ham, som det kunde ventes, omhyggelig efterforskede Terminologi kommer det desuden i Betragtning, at den nordiske Benævnelsesmaade saavidt muligt ogsaa maa jævnføres med den nedersaksiske og frisiske, medens paa den anden Side den høitydske først kommer i anden Række og kun behøver at tages til Hjælp, forsaavidt der enten ikke fra de førstnævnte lader sig fremdrage brugbare Vidnesbyrd, eller det gjælder germaniske Udtryk af almen Udbredelse. – Jeg vender mig dernæst enkeltvis til de vigtigere Emner, og skal i nærværende Stykke særlig behandle Kirkeforfatningen.
1. Forf. meddeler først (S. 203–17) en Oversigt over de ældre norske Kristenretter og drøfter i Tilslutning hertil det Spørgsmaal, hvorvidt de kunne være at aflede fra engelske Forarbeider. Jeg formaar imid-
