Naar jeg først nu efterkommer den venlige Opfordring, der fra den filologiske Forenings Side rettedes til mig om at komme og holde et Foredrag under mit Studieophold her, – saa maa jeg nævne Grunden. Jeg havde Lyst at tale til dem om noget Norsk. Men det var mig ikke let at blive saadan hjemme i Landets særegne Kultur, dets Folketro, de enkelte Bygdeeiendommeligheder, at jeg kunde tale om det med Nordmænd som Tilhørere. Hvad jeg har at sige, maa de da betragte ikke som et modnet og sikkert Arbeide, men som en Slettebos første Forsøg paa Fjeldvandring.
Det Materiale, jeg vil arbeide med iaften, er tildels det samme, hvorpaa Keyser og Munch i sin Tid byggede deres Theori om Norges Befolkning. Deres Theori er svunden; og den Tid kommer ikke igjen, at man læser
- ↑ Efter Opfordring af en Mand, hvis Dom jeg sætter særdeles høit, har jeg nedskrevet mit Foredrag, hvis Indhold jeg ellers havde tænkt først senere at lade komme frem sammen med den fyldigere Begrundelse af mine Opfattelser. – For Afsnit II støtter Foredraget sig paa min Afhandling om Kilderne til Sakses Oldhistorie (Aarbøger f. n. Oldk. 1892 og særskilt) og paa min endnu uudgivne specielle Behandling af samme Emne; en kritisk Tekst af Braavallakvadets Navnerækker vil jeg give i Arkiv f. n. fil. X.
