per. Fradmar og Gyrd og begge Freker, Aam og Josurmar, og Alv den gamle.“
Vi vil nu fremdrage den anden Kilde, Fortællingen Hversu Noregr bygðisk. Her hedder det (Flateyjarbók I 24): „Kong Hring Raumesøn havde Hringarike og Valders; han ægtede en Datter af Vifil Sækonge, deres Søn var Halvdan den gamle“; han bloter ved Midtvintersblotet for at blive 300 Aar gammel, ligesom Kong Sne var bleven, men fik til Svar: at han skulde kun leve én Mandsalder; men ti 300 Aar skulde der ikke være uden Konger og Jarler i hans Æt, og saalænge skulde der heller ingen Kvinde være i Ætten. Halvdan hærjer i Østerleding og fælder Kong Sigtryg i Tvekamp, saa ægter han Alveig, Kong Eymunds Datter af Holmgaard, og faar med hende 18 Sønner: først ni, der ikke efterlader sig Afkom, nemlig Tengil, Gram, Gylve og andre Søkonger, saa andre ni der bliver stamfædre for Helteætterne: Hildir, Nævil, Aude, Skelvir, Dag, osv. fra hvem der stammer Hildinger, Nivlunger, Odlinger, Skilvinger, Doglinger osv. Af disse kan særlig interessere os den Slægtrække der nedstammer fra Dag og Tora Drengemoder: Ole, Dag, Oleiv, Hring, Olav, Helge (den hvasse), Sigurd Hjort og endelig i niende Led hans Datter Ragnhild, der blev Moder til Harald Haarfager. Hele Halvdansstamtavlen slutter endelig med Ordene: „Nu er opregnet de Kvinder, der først kom i Halvdan den gamles Æt; men da den første Kvinde kom i Ætten, var der ledet 300 Vintre fra det Blot, som Halvdan blotede for Tid og Herredømme.“ – Skriftet om Norges Bebyggelse har øiensynlig lagt Hyndluljóð til Grund og stræbt at udfylde dens Rammer med Navne paa Halvdans atten Sønner og deres Ætlinger. Men ved Siden af Hyndluljóð og ved Siden af al den sammenstykkede Viden møder
