vi i vort Skrift ogsaa en egen sammenhængende Kundskab til Kong Halvdan den gamle: det kjender ham som Sagnkonge paa Hringerike og kjender en hringeriksk Kongeæt, der gjennem Dag og Tora Drengemoder føres ned til Ragnhild, Harald Haarfagers Moder; og desuden faar vi et Ættesagn, Spaadommen om die tre Aarhundreder hvor der kun skal være mandlige Ætlinger af Halvdan. Dette er det eneste poetiske Træk i Halvdanoverleveringen, det eneste Baand der samler Stamtavlens Enkeltheder til en Helhed. Men – det os foreliggende Skrifts Stamtavler kan umulig holdes sammen af det; Sagnets trehundrede Aar lader sig ikke forene med Kvindeætlingernes Optræden i Heltesagnene: Signy og Alrun møder jo i fjerde Slægtled fra Halvdan, Gudrun i femte, Hjørdis og Brynhild i sjette. Men til 300 Aar skal vi have 8–9 Slægtled, og det findes kun hos en eneste: Sigurd Hjorts Datter Ragnhild paa Hringerike, der i niende Mandsled nedstammer fra Halvdan den gamle, i ottende fra Dag og Tora Drengemoder. Den eneste Kvinde foruden Ragnhild, paa hvem Aaremaalet passer, er Gyda paa Hordeland, Harald Haarfagers Dronning; hun stammer fra Halvdan i 10de Led; men Sagnet maa efter sit Indhold særlig gjælde den første Kvinde i Ætten efter de 300 Aars Udløb, altsaa Ragnhild.
Nu vender vi os til den anden Kilde, Hauksbóks Fortælling om Ragnarssønnerne. Dennes sidste Kapitel handler om Helge den hvasse, der reddede Sigurd Orm-i-øjes Mærke ud af Nederlaget, om hans Søn Sigurd Hjorts Bedrifter (med Henvisning til en egen Saga om ham) og om Sigurds Datter Ragnhild, hvorledes hun reddedes af og siden ægtede Halvdan Svarte, saa hun blev Moder til Harald Haarfager. Her opregnes Helge den hvasses Forfædre tilbage til Kong Hring „efter hvem
