Hringerike har Navn“, og Hrings Forældre Dag og Tora Drengemoder, fra hvis ni Sønner „DoglingeÆtten“ nedstammer. Alle de ældre Led i denne Stamtavle viser stærk Afvigelse fra vor forrige Kilde; men ét er fælles: fra Stamfaderen Dag og ned til Ragnhild er 8 Led. Navnerækken kan altsaa ændres, fordi der ikke knyttede sig udprægede Forestillinger til de enkelte Forfædre; men de tre Aarhundreder med Mandsætlinger indtil Ragnhilds Fødsel staar som Sagnets faste Træk. Og nu viser det sig ud af Hauksbók, at Mands-ætte-sagnet ikke er af vagt genealogisk Indhold, men spænder over et langt bestemtere Stof. Først og fremmest er det bundet i Sted: det tilhører den hringerikske Kongeæt. Dernæst har det et mere poetisk Indhold; det indrammer Fortællingen om Helge den hvasses og Sigurd Hjorts Bedrifter, og samtidig peger det dog hen paa, at disse Helte ikke er de ypperste Skud af Hringeriks-Ætten, men at en Kvinde er det som Moder til den Drot, der underlægger sig hele Norge. Halvdan-Ragnhild-Sagnet og de enkelte Smaafortællinger, det indrammer, udgjør da en Indledning til Harald Haarfagers Saga, saaledes som denne blev formet paa Hringerike eller i alt Fald med hringerikske Sagnforudsætninger.
Men hvad er Halvdan den gamle i Hyndluljóð? blot Sagnkonge paa Hringerike eller Stamfader til Alverdens Helteætter? Ja, her møder vi Verset: „Derfra kommer Skjoldunger, derfra Skilvinger osv.“; det vidner aabent nok om de mange Helteætters Afstamning, men – det kan umulig tilhøre Kvadets oprindelige Tekst, saadan som det staar der: adskillende en Strofe om Halvdans Hustru og en om hendes Moder; med Rette har Udgiverne (S. Grundtvig o. fl.) dømt Verset som uægte; en senere Overlevering af Kvadet er det, der ved Omtalen
