af Halvdans atten Sønner har indføiet en saadan Strofe som Svar paa det Spørgsmaal, der forekommer lidt tidligere i Kvadet: „Hvad er Skjoldunger, hvad er Skilvinger osv.“ – Hvad vi da beholder tilbage i Hyndluljóð, er en ret berømt Sagnkonge Halvdan, Fader til atten Sønner, hvoriblandt Dag, Stamfader til en vidt forgrenet Æt af Kjæmper, blandt hvilke der nævnes os en Del, som vi ikke kjende andenstedsfra, og bl. a. ogsaa til Hordelændingen Alv den gamle, Bedstefaderen til Ottar.
Efter Pladsen i Kvadet, nær sammen med Ottars hordelandske Frænder, maa Ætten have levet i Norge; der er da ingen Tvivl om, at Kvadet ligesom Prosaoverleveringerne mener den hringerikske Kongeæt, hvis Sidegrene da er spredte over det sydlige Norge.
Nu ser vi paa Hyndluljóðs Ættetal som en literær Helhed. Vi ser da den forskjellige Karakter i Ættetallets tre Grupper. 1) De berømte Helteætter udenfor Norge, som det uden nærmere Paavisning siges at Ottar er i Æt med; saa godt som alle Helte, der nævnes, er de fra episk Digtning velkjendte Skikkelser. 2) Halvdan-Dag-Ætten paa Hringerike; det nævnes, ved hvilken af sine Forfædre Ottar hører til denne Æt. Slægten kan ikke have været saa velkjendt i Forfatterens Kreds som de udenlandske (fra Poesien kjendte) eller som de hjemlige hordske Helte; thi rent imod sin Sædvane giver Forfatteren ikke Antydninger, men udvikler Grundtrækkene af Ættens Stamtræ, ja skildrer endogsaa Halvdans Levnetsløb. Ogsaa for os er dette Æmne lidet kjendt; hverken om Halvdans Livsløb eller om de her nævnte Ætmænd ved vi andet end hvad selve Kvadet indeholder. 3) Hordelændingerne, Ottars nærmeste Landsmænd, forudsætter han derimod som velkjendte; at minde om deres Bedrifter er overflødigt, at udvikle Ættens hele Sammen-
