Vort Kjendskab til det mærkelige Braavallaslag skyldes først og fremmest et Kvad, digtet i Starkad den gamles Navn og os bevaret i tvende Udtog, hos Saxo Grammaticus og i det islandske Sǫgubrot. Om dette „olddanske“ Kvad er der skrevet adskilligt af lærde Folk; men det afgjørende Ord er talt af Gustav Storm (Kritiske Bidrag til Vikingetidens Historie 200–10): Kvadet er en meget udpræget norsk-patriotisk Omdigtning af et ældre Sagn; i dets Navne og dets Handling gjenkjendes Personer og Begivenheder fra Norges Historie i 9de, 10de og 11te Aarhundrede.
Jeg tror, at man fra Storms Udgangspunkt kan bestemme, med endnu større Nøiagtighed end han gjør det, Kvadets Tilblivelsestid, dets Kilder og dets Hjemsted. Det er kun dette sidste Punkt, Hjemstedet, jeg skal komme kort ind paa ved denne Leilighed.
Gangen i Kvadet er væsentlig følgende. Først opregner Starkad de bedste Kjæmper i Harald Hildetands Hær: han begynder med Østdanerne, saa Haralds Skjalde og Leirekjæmperne, saa Kjæmperne fra Hedeby med Jyder, Angler og Friser; dertil slutter sig de store Venderflokke under Skjoldmøerne Visnas og Heids Ledelse; endelig sluttes Haraldshæren med Krigere fra det sydlige Norge nærmest omkring Viken: fra Grenland og Hadeland og Gandalvssønnerne fra Raumelven. Hrings Hær aabnes med et Par Rækker Vestgøter; saa kommer en udvalgt Krigerskare, der ikke gaar i Folkehæren, men udgjør en „Sveit“ for sig selv, af Navnene ser vi at de er Nordmænd; saa gaar Optællingen hele Norge igjennem Bygd for Bygd: fra Toten og Viken til Telemarken, dette Landskab faar en hel Strofe; derfra springer Kvadet til „Nordmændene“, dette Ord taget i søndenfjeldsk
