Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/184

Denne siden er ikke korrekturlest
180
AXEL OLRIK.

Kjæmpe fra dem. Først vest for Mjøsen begynder den Del af Norge, som Forfatteren interesserer sig for og repræsenterer fyldigt. Og midt i disse Bygder ligger Telemarken med sin Kjæmpeflok saa uforholdsmæssig stor i Sammenligning med den beskedne Rolle, Telemarken ellers spiller i Norges Historie. Men endnu langt større er Telernes Betydning i selve Slaget; de nedlægger begge de to Modstandere, der er ved at oprive Fylkingen, Vebjorg og Ubbe. Personlig optræder i Slaget alt i alt fem Nordmænd (foruden Starkad), nemlig de fire seirende Teler og en Kjæmpe fra Mjøsegnen (der falder for Vebjorg og hævnes af en af Telerne); de andre Nordmænd forekommer kun som Masser: „Trønder og Døler“ – Ordene skal stavrime med Daner – forfølger den af Telerne vundne Seir. Vi kan derfor ikke sige, at Kvadet er en almindelig norsk-patriotisk Digtning; nei det er en telemarkisk-patriotisk Digtning. Men hvem i Norge digtede et Kvad til Telernes Pris, naar de ikke selv gjorde det? Lad os da fra Telemarken se lidt ud til de omliggende Bygder og deres Kjæmper. Bygderne i Øst – Grenland og Hadeland – staar paa Haralds Side, det Parti som Digteren afgjort er mindst venlig; ja det passer godt nok til det Forhold, Nabobygder ofte stod i til hinanden. Og Telernes vestre Granner, Hardinger og Ryger, som de endnu gjerne kives med oppe paa Fjeldet, har Digteren heller ikke venligt Øje til; han lader „dem slet ikke have Lov at deltage i Braavallaslaget, men gaar i sin optælling af Vestkystens Kjæmper fra Fjordene og Sogn straks til Jæderen og Agde. Men Teleboerne har hans Kjærlighed. Alle faar de Tilnavne, saa hver enkeltes Eiendommelighed skal staa klart: Torkel den trætsomme (þrái) og Torleiv gote (ganger), Gretter den vrange og kivsomme, Hadd den haarde og Hroald Taa. I disse