ham med hans Fødested og Dødssted Berurjóðr som Tilknytningspunkt. En ung Omdigtning, der ikke kan følges længer tilbage end til paa Island i 13de Aarh., har derimod indlemmet ham i den berømte nordlandske Hravnista-Æt. – Endelig er det ogsaa ved Norges Sydspids, paa Spangareið, at den sidste Skjoldunghelt, Ragnar, finder Kraaka og ægter hende; om denne fundne Kongedatter kommer Ragnarsagaen efterhaanden til mere og mere at dreie sig.
Vi ser da en Række af Digtninger, som hører hjemme i Danmark, men omdannes og udvikles saa at en Nordmand bliver Hovedperson. Alle disse Helte knyttes til en enkelt Del af Norge, Jæderen og Agde; det yderste, denne stedfæstende Digtning kan strække sig til, er til den Ø ved Hordeland, hvorhen Hrosshaarsgrane bringer den treaarige Starkad til Opfostring. Udenfor denne Egn forekommer kun en enkelt Skjoldungkjæmpe gjort til Nordmand, Bodvar Bjarke: han er fra „Opdalene nord i Norge“; denne Sagndannelse, der forresten strider mod det gamle Bjarkemaal, har altsaa ikke engang naaet til at give ham et bestemt Hjemsted. Derimod hører Aan Bueskytte, der i Fridlevs Sagn optræder som Ole den frøknes Fosterfader, snarere hjemme paa de samme Egne som Sakses andre norske Sagnhelte. I alle disse Helteskikkelser og disse Kvad ser vi da et Forsøg paa at omplante Skjoldungsagnene og anden dansk Digtning til Norges sydligste Kyststrækning, til Jæderen og Agde; og vi ser ogsaa hvorledes det danske Sagnstof behandles i poetisk Form i en af de nærliggende indre Fjeldbygder, Telemarken. Her har Kvad og Sagnformer hjemme, som senere er blevne optegnede af Islændinge saavel som af andre.
