Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/20

16

K. MAURER.

byrd om den nye fremmede Lære, og herved kan da maaske, som Forf. antager, engelsk Indflydelse have gjort sig noget gjældende, uagtet rigtignok de af ham fremhævede Mindelser om angels. Vendinger i Grunden ikke naa længere, end Sagens Natur maatte føre med sig. Navnlig er der i angels. Love ikke Tale om de karakteristiske Bud at austr lúta og biðja árs ok friðar. Men heller ikke den leilighedsvis fremtrædende kirkelige Opfatning af Kongedømmet var noget særligt engelsk. Tværtimod i beherskede den ogsaa meget bestemt og udpræget det karolingiske Monarki og udbredte sig herfra over hele det kristne Vesten. Hvad angaar de norske Kristenretters øvrige Indhold, er dette ligesaa selvfølgelig betinget ved de kirkelige Lovbud; men hverken i Henseende til de enkelte Forskrifter eller til Fremstillingens Form lader sig efter min Opfatning nogen særlig Overensstemmelse med de angels. Love iagttage. Jævnfører man f. Ex., som ogsaa Forf. gjør (S. 208 og 216), Indholdet af Kristenretten for Viken med Indholdet af Kong Knuts geistlige Love, saa viser det sig strax, at de paa det første Sted udførligt behandlede Bestemmelser om Daab, Børneudsættelser og Barnemord (Borg. Kr. I Kap. 1–4), om Spiseforbud (Kap. 5) og den saakaldte fangstíð (Kap. 7), om Byggepligt i Henseende til de forskjellige Slags Kirker og Kirkegaarde, saavelsom om Gravstedernes Fordeling paa de forskjellige Stænder (Kap. 8–9) i de sidstnævnte intet Sidestykke finde; alene Forskriften om legrkaup har en Parallel i Cnût I § 13. Fremdeles mangler hos Knut Forskrifterne om de Biskoppen skyldige Pengebøder samt om de kirkelige Bansforbrydelser, saasom Trolddom og Afgudsdyrkelse (Kap. 16), endvidere Bestemmelserne om Ægteskabsbrud, Bigami og modvillig Skilsmisse saavelsom om Inkvisition i geistlige Sager (Kap. 17), uden forsaavidt