Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/21

17

NOGLE BEMÆRKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

de langt almindeligere affattede Advarsler mod Kjønsforbrydelser i Cnût I § 6, 3, § 7 og§ 24 træffe til at have noget lignende. Fastepaabudene i Borg. Kr. I Kap. 6 svare vistnok til de i Cnût I § 14–16 optagne; men de ere aldeles forskjellig formulerede. Forskrifterne i Borg. Kr. I Kap. 10–13 om Biskoppens og Præstens Pligter ligeoverfor sine Undergivne savne atter i Knuts Love ethvert Analogon, medens omvendt den i disse (I § 8 13) meget udførligt behandlede Forpligtelse for Lægfolk til at udrede kirkelige Afgifter hist kun i forbigaaende berøres. Ogsaa den af Knut med stor Strenghed indskjærpede Tiendepligt var oprindelig, som af Forf. selv anerkjendt, fremmed for de norske Kristenretter og kom først langt senere ind i disse. Bestemmelserne i Borg. Kr. I Kap. 15 om de forbudte Slægtskabsgrader have sin Parallel i Cnût I § 7. Derimod mangle her igjen næsten ganske de i Borg. Kr. I Kap. 14 meget udførligt udtrykte Forskrifter om Festdagenes Helligholdelse, idet Cnût I § 14, 15 og 17 kun indeholde Bestemmelser angaaende et Par smaa Enkeltheder. Paa den anden Side meddeler Borg. Kr. I Kap. 18 alene en temmelig kortfattet Bestemmelse om Vanhelligelse af Kirker og Kirkegaarde ved Blodsudgydelse, medens Læren om Kirkefreden og dens Krænkelse i Cnût I § 2–3 behandles langt vidtløftigere. De Forskrifter, som gives i Cnût I § 5–6 om den retslige Forfølgning af Geistlige, der have forgaaet sig, samt om Cølibatets Indskjærpelse, og det i § 22 indeholdte Paabud om at lære Credo og Pater noster finder i Borg. Kr. ingensomhelst Parallel. De salvelsesfulde Formaninger i Cnût I § 18–21 og 23–26 om at leve kristelig og punktlig at opfylde alle religiøse Pligter ere ligeledes