kaldt og allerede have befundet sig hjemme inden den 23de juni[1].
Opgaven hos Miræus om at Philip kaldtes tilbage fra Preussen „hvor han var paa krigstog med Magnus, Norges konge, der havde ægtet hans søster“ beror maaske paa en feiltagelse eller en blanding af forskjellig fakta vedrørende dels den ældre broder Johan, dels Philips eget ophold hos Magnus – i Norge og Sverige, men vel fornemmelig de to herefter omtalte yngre brødre.[2]
Allerede næste aar (1337) døde Philip, og den fjerde broder Vilhelm arvede grevskabet, som han besad lige til 1396. I kong Magnus Eriksens diplom, dat. Helsingborg 19de juni 1345, aftrykt i D. N. Vte samling nr. 181, S 139, tilstaar kongen herrerne Ludolph og Robert af Amen 200 mark rent sølv aarlig for tjenester, de for fremtiden skulde yde ham. Som af Munch (S. 187) meget rigtig bemærket, maa herved utvivlsomt menes herrer af Namur, ikke som af Munch forudsat, dronningens brødre eller frænder men umuligt andet end hendes kjødelige brødre, som Magnus jo kalder „fratres nostri karissimi“ hvilket jo neppe kan misforstaaes, saa meget mindre da der staar tilføiet: domicelli de Amen. Guillaume de Masnuy, som har optaget samme diplom i en ældre fortegnelse, læser: Rudolphes (?) et Robertus de Amen. Det fremgaar heraf at Ludolphus ialfald er lidt tvivlsom og udelukker ikke den eneste rigtige
- ↑ Munch (Unionsp. I, 320) har allerede antydet, at Blancas reise gjaldt enten Tønsberg eller Konghelle; men paa samme sted nævner han at Magnus den 25de sept. vitterlig befandt sig i Tønsberg. Det synes mig indlysende, at han der allerede har opholdt sig for at tage imod sin brud. Tønsberg var jo ogsaa den beleiligste havn for en flaade fra udlandet. Alt taler saaledes for at Tønsberg har været stedet. Dertil kommer at Blanca jo fik Tønsberglen i livgeding og at hun saaledes ved sin ankomst til Norge paa en maade har befundet sig paa egen grund, hvorfra hun mest passende kunde blive bortgiftet.
- ↑ Man kan jo tænke sig muligheden af, at Philip havde været med i Preussen helt fra broderen, Johan II’s dage og ved Blancas giftermaal kunde være bleven beordret til Norge, som jo efter den tids begreber ikke maatte ligge saa langt fra Preussen. Det bemærkes dog, at Dlugoss (I, 1038) efter Munchs beretning kun omtaler grevesønnen fra Namur uden at opgive hans navn, hvorfor Johan II ligesaagodt kan være ment.
