læsning: Ludovicus.[1] Ludvig og Robert var nr. 6 og 7 blandt Blancas brødre og maaske de yngste af hele kuldet, ialfald maa de i 1345 knapt have naaet den vaabendygtige alder.
Ved de tjenester, de skulde yde Magnus, menes rimeligvis krigstjeneste og allernærmest Magnus’ korstog mod Russerne, der fandt sted 1348 og 1350–51, og som 1345 vel allerede var planlagt. Man ved jo at greverne i Namur sværmede for korstog. – Disse to yngre brødre af dronning Blanca opnaaede ogsaa en høi alder. Robert, herre til Beaumont-sur-Meuse, døde barnløs 139½ efter at have været gift to gange; Ludvig, herre til Petinghen og Bailleul, døde 1386 ligeledes barnløs. Han benævnes af og til greve til Roucy, idet han var bleven gift med Isabella, eneste datter af grev Robert II af Roucy. Hans hustru solgte imidlertid i 1379 sin ret til grevskabet til hertug Ludvig I af Anjou.
Hvorlænge disse Magnus’ svogre forblev i norden ser vi os ikke istand til at bestemme, nok er det, at de i lighed med sine ældre brødre har kjæmpet nordpaa, men senere vendte tilbage til fædrelandet.
Som et curiosum vil jeg her efter en meddelelse fra Hr. E. Niffle-Anciaux (se forøvrigt Annales de la St. arch. de Namur, B. XIX) anføre et dokument hvoraf fremgaar at Blanca hentede sit udstyr fra Paris.
Philippe de Melun, biskop af Chalons, erkjender nemlig ved Blancas moster Catharina af Aumale (g. m. Johann af Castilien, greve af Ponthieu) at have faaet tilbagebetalt sit udlæg til Blancas udstyr i Paris, da grevinden af Namurs datter skulde reise til Norge. Beløbet er 268 livres parisis, svarende til 355 livres tournois.
Ch. Delgobe.
- ↑ [Rydberg (II 124) læser dog i Aftryk efter Originalen i Brussel ligeledes Ludolpho uden nogen Bemærkning.]
