der omtales som levende 1520, men neppe senere. Disse Ægtefolks eneste Barn var igjen Datteren Gørvel,[1] denne Afhandlings Hovedperson. Hendes Fødested var Hjulstad, men Fødselsaaret er tvivlsomt. Det angives[2] til 1517, men en meget paalidelig Mand, der i hendes sidste Dage stod hende nær, siger at hun ved sin Død i April 1605 var 96 Aar, hvorefter hun skulde være født 1509 eller 1508.[3]
Det var urolige Tider, der paafulgte, Styrelsen og Retshaandhævelsen i Norge vare en Stund ikke meget sikre, og Rose-Ættens store Besiddelser her i Landet bleve Gjenstand for fleres Efterstræbelser. Der kjendes intet Skiftebrev mellem Knut Alfssøn og Søsteren Karine, heller ikke vides Grunden til, at den sidste ikke blev gift, hvad der var et Særsyn i hine Dage, naar en Pige var saa rig som hun. Maaske har hun været sygelig eller noget lignende. Moderen Fru Magnhild havde tilbragt sine sidste Aar i sin vestlandske Hjemstavn. Datteren, der vel var hos hende, saalænge hun levede, opholdt sig senere i Bergen, hvor man finder hende i Aarene 1516–1517.[4] Senere flyttede hun til Hedemarken, tog Bolig paa Grefsheim og ansaa sig selv, som det synes, for Arving til det hele Gods i Norge. Den svenske Mandslinje af Rose-Ætten reiste ogsaa Krav paa dette. Den berygtede Thure Jøns-
- ↑ Samtiden skrev Gørvel eller Gørrild. Norske Historikere have, hvad der forekommer mig at være affecteret og uhistorisk, i den senere Tid skrevet Navnet Gyrvhild.
- ↑ F. Ex. i Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 102.
- ↑ Danske Magazin 4. R. IV. S. 19.
- ↑ Norske Regnskaber og Jordebøger, udg. af H. J. Huitfeldt-Kaas, I. Chra. 1887, S. 35, 64.
