kongen Harald Gormssøn begravedes i Roeskilde in ecclesia quam ipse primus construxit in honore sanctæ Trinitatis, og Søgubrot II Kap. 2 (Fornm. Søgur XI S. 419) oversætter disse Ord med at kristkirkju þeirri er hann sjálfr lét gjöra. Vi have følgelig her en dansk Krist- eller Trinitatiskirke, der havde reist sig under tydsk, ikke under engelsk Indflydelse. Omvendt indviede paa Island Thorhall Knapp sin Kirke i nafne föður ok sonar ok anda heilags (Flatøb. I Kap. 348, S. 441), uagtet den ikke var Kathedralkirke, men en ganske sædvanlig Privatkirke. Paa samme Maade forekommer ogsaa i Tydskland særdeles ofte Trefoldighedskirker, som hverken ere Dom- eller Kollegiatkirker.
Ikke heller kan jeg medgive, at allerede Olaf den hellige „utvivlsomt“ (S. 217) har tilsigtet en bestemt Diøcesaninddeling for sit Rige. Ligeoverfor Magister Adams udtrykkelige Angivelse, at der endnu omkring Aaret 1070 kun virkede Missionsbiskopper i Norge uden bestemte Stiftsgrændser, lader saadant sig allerede paa Forhaand vanskelig formode, og den eneste Grund, som Forf. anfører for sin Antagelse, synes mig ikke holdbar. Vistnok benytter Gul.lovens blandede Text i det til dens ældre Redaktion udtrykkelig henførte Kap. 9 to Gange Betegnelsen biskup várr, hvoraf man kunde slutte sig til Tilværelsen af en egen Biskop for Thingomraadet. Men de os foreliggende Brudstykker af den ublandede Olafske Redaktion udelade paa det andet Sted Ordet várr, medens de overhovedet ikke indeholde det første. Det ligger derfor nær at tænke, at Ordet ogsaa her kun skyldes en feilagtig Overførelse fra det umiddelbart forudgaaende Parallelsted, tilhørende den yngre Redaktion, ligesom det er øiensynligt, at det fra dette er kommet over i to andre Lovsteder (Kap. 15 og 33), af hvilke det sidste forøvrigt
