Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/25

21

NOGLE BEMÆRKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

skrift vedføier den vestergötske Retsbog, oftere bruges som Betegnelse for Bispeværdigheden (Vestgötal. IV 15 § 1; 16 § 3, 7, 9, 10 og 16), samt at den samme Anvendelse af disse Ord ogsaa vender tilbage i en anden gotisk Retsbog (Östgötal. Drapab. 14 § 2) saavelsom i Olaus Petri’s Oplysninger om upplandsk Ret (hos Fant, Scriptores, I 2, S. 245). Men dette udelukker dog ikke, at Stav og Stol ogsaa i Norge meget vel kunde tjene som Betegnelse for den biskoppelige Værdighed. I Virkeligheden sees stóll i norsk-islandske Kilder ofte nok brugt i denne Forstand, og det kan jo være, at den hyppigere Anvendelse af den fra Latin hentede Benævnelse paa Bispestaven, bagall, i Norge tidlig har fortrængt det allitererende Udtryk. Selv om man imidlertid ikke slutter sig til denne Formodning, vilde dets Benyttelse i Eids. Kr. i det høieste blot danne et Vidnesbyrd mere om den Slægtskabsforbindelse mellem de norske Oplandes og Sveriges Ret og Retsterminologi, hvorpaa jeg forlængst i min Artikkel „Gulaþingslög“ (Allgemeine Encyklopædie der Wissens. u. Künste, 97de Bind S. 33) har gjort opmærksom. Vil man gaa endnu et Skridt videre i denne Retning, kan man jo gjerne benytte det anførte Sted af Vestgötal. til Forklaring af det her omhandlede i Eids. Kr.; men i saa Fald tør man ikke overse, hvad Magister Adam (IV Kap. 33) udtaler ligesaavel om Norge som om Sverige, at Biskopperne vare bleven ansatte a rege vel populo, hvilket meget vel med Ph. Zorn (Staat u. Kirche in Norwegen S. 32–33) kan forstaaes derhen, at Deltagelsen i Bispedømmernes Besættelse i begge Lande tillaa Konge og Folk i Forening. Den Meddelelse, som gives i det bekjendte Stridsskrift fra. Kong Sverre’s Tid (Storm’s Udg. S. 22–23), at Kongerne tidligere enemægtig havde forføiet over Bispedømmerne, lader sig i Strid med denne