23de Marts 1601. Derpaa overdrog hun til Kongen alt sit Arvegods i Sverige den 6. Juli s. A. Og endelig den derpaa følgende Dag 7de Juli udstedte hun sine tre sidste Afstaaelsesbreve. Det første af disse angik Verpinge Gods. Ved det andet overdrog hun til Kongen sin Part af en Fordring paa Staden Danzig, der hidrørte fra Fru Gørvels Mormoders Morfader den svenske Konge Karl Knutssøn. Denne havde nemlig under sit Exil (omtrent 1458) laant Danzigerne, til hvis By han havde taget sin Tilflugt, en Sum Penge. Paa Fru Gørvels Vegne havde Frederik II nogle Gange forgjeves søgt at bevæge Danzigerne til at betale.[1] Nu skjænkedes Fordringen altsaa til Kongen. Det var en sælsom Tingenes Vending, at Christierns I’s Sønnesøns Sønnesøn saaledes blev Kong Karl Knutssøns Arving, men formodentlig har Christian IV neppe været heldigere end han og andre af vore Konger i deres Bestræbelser for at indløse Orknøerne og Hjaltland. Det tredie Document af 7de Juli var endelig Fru Gørvels Testament, hvorved Kongen indsattes til hendes Universalarving.[2]
I mange Aar havde Børringe været Fru Gørvels Hjem.[3] Om hendes Levemaade her er intet nærmere bekjendt, uden dette, at hun, som i Testamentet udtrykkelig udtaltes, ikke sjelden modtog Besøg af Kongen personlig, en Opmærksomhed, som var ret naturlig lige overfor en saa fornem Undersaat, der i den Grad havde lagt Kjærlighed til Kongehuset for Dagen. Sandsynligvis har hun vel til sit daglige Selskab omgivet sig med nogle Adelsjomfruer. En af disse kjende vi tilfældigvis, det
