Loff ske GUDS Søn udi det høije,
For alt gott Haud mone mig tillføije,
Adelsmænd gaff GUD mig tree
De to sofve hen som i kunde see
Er først PEDER GRIF velbyrdig,
Rett arfving till Foldnes i Sverig.
Saa gaf GUD mig her THRVID ULSTAND,
Den eyede Torup i Skaane land.
Af ham aflet jeg en Juncker skøn.
Thens nampn var NIELS TRIUDSØN.
The baade hensofvit i Herrens fred,
Ere lagt under disse to stene ned;
Rett offven paa deris naffn mon staa,
Naar i giffver acht deris vaaben oc saa,
Jeg fick och daa mitt tredie gift
Efter vor Herre hade med mig skifft.
LAUFFUE BRADE som var en Ridder geff,
Skicket mig GUD min hielp han bleff,
Therføre ske GUD evindelig ære
Hand vill Enckers Forsvar være.
Ridder LAFFUE BRADE till Krogeholm
Vor Herre ham kallit i en Dolm.
I Himmelen ær Sielen hos Jesum Christ,
Der haabis jeg vi findis vist.
Saa hviler hans lig i dett Capel,
Ønsker jeg aff GUD at komme der sel.
Niels Ulstand døde i sit trettende aar.
MD otte oc firetiffue det waar.
Under denne Sten begrafve loed
Frue Giørvel Fadders Daatter goed
Sin kere Søn Nils Ulstand vaar,
Som døde udi sitt trettende aar.
Och med sin Fader han huiler sig,
GUD gifve dennem baade Himmerig.
