lig havde hans Lyst staaet til at blive Embedsmand i Danmark, hvor han befandt sig særdeles vel, men Faderen havde, allerede før han drog til Universitetet, overtalt ham til at forlove sig med et Søskendebarn, og dette i Forbindelse med andre Omstændigheder bevirkede, at han kom til at tilbringe den største Del af sit Liv i Island.
Han har efterladt en paa Islandsk forfattet Selvbiographi, der dog ikke er fuldstændig og kun omfatter hans Ungdomsaar. Dette Skrift, der for nogle Aar siden er blevet trykt i et hos os saa godt som ubekjendt og lidet tilgjængeligt islandsk Tidsskrift,[1] er ret interessant, om end vistnok ikke ganske frit for en Smule Selvtilfredshed. Jeg har troet at skaffe norske Læsere en liden Fornøielse ved at meddele i Sammendrag eller fri Oversættelse fra Originalen nogle Blade deraf, der angaa Norge og norske Forhold. De faa Anmærkninger o. s. v. hidrøre, som let vil sees, fra mig selv.
I 1783 foretog Magnus Stephensen, dengang Student og Volontair i Rentekammeret, hvor hans berømte og indflydelsesrige Landsmand, den lærde Conferentsraad og Overbibliothekar Jon Erichsen havde faaet ham anbragt, en Reise paa offentlig Bekostning til Island, for som Kammerherre (siden Øens Stiftamtmand) Levetzows Ledsager at udføre et offentligt Hverv. Selv havde han liden Lyst til paa denne Maade at afbryde sit Examensstudium, men fandt sig dog i at reise, da det forlangtes af hans Velyndere. Mellem de Landsmænd, med hvem han havde at
- ↑ Tímarit hins íslenzka bokmentafólags. Níundi árgangur. Reykjavik 1888. S. 177–268.
