ansand, og, som han selv siger, ret til at prøve den norske Gjestfrihed, „der, havde jeg nær sagt, er overdreven.“
Etatsraadinde Fjeldsted,[1] som stærkt roses for sin Elskværdighed og Dygtighed som Husmoder, havde stor Lyst til Adspredelser og særlig til Dands. Magnus, som var „nys dimitteret“ fra en Dandseskole i Kjøbenhavn, havde medbragt to nydelige Bøger, som hans Dandselærer havde skjænket ham, indbundne i Marmorbind og Guldsnit, af hvilke den ene indeholdt Anvisninger til 60 af de mest moderne Engelskdandse, Contradandse, Menuetter og Valse, og den anden Noder til samme Dandse for Fløite og Violin. Begge Bøger gjorde stor Lykke paa Holmegaard og andensteds, hvor man var meget ivrig for at faa dem tillaans, og Magnus opførte jevnlig de nye Dandse med Etatsraadinden. Etatsraaden og hun havde et eneste Barn, Datteren Johanne, dengang 12 Aar gammel,[2] som nu strax blev Magnus’s Elev i Dands. Det blev vedtaget, at man paa Holmegaard hver anden Aften skulde for den lille Frøkens Øvelses Skyld have Dands og hver anden spille Lhombre. Det var imidlertid i Regelen ikke muligt at faa mere end tre Par ved disse Baller, nemlig Etatsraadinden, Frøken Johanne, Capellanens Kone, Magnus, Capellanen og Lagthingsskriveren Therkelsen, der siden blev Generalpostkasserer i Kjøbenhavn og mistede dette Embede formedelst nogle Regn-
- ↑ En Kjøbenhavnerinde, Anne Birgitte f. Wildenrath, født 1751, („en Obersts Datter“, Moderen en født Kaas), se Erslew, Suppl. I. S. 851.
- ↑ Johanne M. Fjeldsted blev 1793 gift med Contre-Admiral, Kammerherre J. C. von Hoppe, og døde i Kjøbenhavn 1832. Erslew l. c., hvor hun angives at være født 1776, hvilket sidste altsaa ikke er rigtigt.
