skabsmangler, men tilsidst dog blev Byfoged i Stavanger. Men tidt var man buden til Baller i Mandal og Christiansand, og i disse var der desto flere Gjester. I Januar Maaned fulgte Magnus med Etatsraaden til Christiansand, hvor Lagthinget pleiede at holdes, og tilbragte her en halv Maaned. Paa Kongens Fødselsdag var han i Selskab hos Stiftamtmanden, Kammerherre Adeler, hvor der var indbuden en Masse Mennesker, og hvor der beværtedes med kostbare Vine og „med omtrent 60 (sexti) Retter Mad, vist fire Gange saa mange som ved Kongens eget Bord“.
Noget senere reiste Kammerherre Adeler til Holmegaard paa udmærket Slædeføre, ledsaget af en Hoben andre Fremmede paa sex og tyve Slæder med klingende Bjelder. I Følget var en hel Del unge Damer fra Mandal, og alle disse Mennesker tilbragte nu tre Nætter og Dage paa Holmegaard paa den prægtigste Maade (at stórveizlum). Alle Nætter dandsedes til den lyse Morgen, man sov, som man bedst kunde, gik saa tilbords og begyndte at dandse paanyt. Magnus var syg en hel Uge ovenpaa disse „Veitsler“ og Dandse. Hvad denne Fornøielse kostede Etatsraadens, kunde han jo ikke vide, men han forstod nok, at det ikke var saa ganske let for dem at faa Indtægt og Udgift til at ballancere. Kortspil havde Magnus ingen Lyst til, men han fandt det ikke passende at unddrage sig derfra i et Hus, hvor han nød saa meget godt, og hvor man uden ham vilde have vanskeligt for at faa et Spilleparti istand. Om Dagen læste han, naar han fandt Stunder dertil, i juridiske Bøger hos Etatsraaden og lærte meget, der var ham til Nytte for hans Studium, gjennem Samtaler med denne, der var en dygtig Jurist. Etatsraaden og Fruen talte ofte Tydsk og Fransk og droge Magnus ind i sine Samtaler i disse Sprog, hvorved
