han fik Øvelse i dem. Heller ikke undlod han at gjøre sig bekjendt med Landhusholdningen. Paa Holmegaard havde Etatsraadens 40 Kjør, neppe større end toaarsgamle Kreaturer „her“, og alle i meget slet Huld, da man havde vanskeligt for godt Foder, de melkede heller ikke mere end 10 Middelskjør eller 6 gode Kjør „her“.[1]
Fru Fjeldsted forstod sig paa alt, som hører til i fornemme Huse (í tignarmannahusum), og holdt alt i en ganske fortræffelig Orden, var en Mester i Madlavning, Ølbrygning og den fineste Vask og Søm, som en høi dansk Embedsmandsfamilie har Brug for. Alle holdt af hende og høiagtede hende, hvor hun kom. Hende tilkommer medrette Æren for en Kogebog, der blev trykt paa Islandsk i Aaret 1800 under salig Fru Assessorinde Martha Stephensens Navn. Thi Magnus havde bedet Etatsraadinde Fjeldsted om Oplysning angaaende alt det madstel, som kunde passe sig baade for „bedre“ (heldri) Folk og for Almuesfolk, hvilket han da denne Vinter havde opskrevet paa Dansk, men som han siden oversatte paa Islandsk, idet han fik sin Svigerinde til at lade hendes Navn sætte paa Titelbladet.
Etatsraad Fjeldsted selv var en vakker Mand, høi og velvoxen, vel begavet og af gode Kundskaber, en Mand af megen Øvelse som Embedsmand, idet han to Gange havde været Lagmand og to Gange Amtmand og dertil i sin Ungdom Advokat ved Høiesteret. Han var blid, munter, veltalende, af et godt og jevnt Sind. Ingen havde nogensinde seet ham vred, og han var den taalmodigste Mand under en mangeaarig Sygdom. Han skrev og talte flere Sprog, hans Breve vare velformede og
- ↑ Her sigtes vistnok til den i Norge brugelige Sultefodring, medens Kjørene paa Island fodres godt.
