men Vinden blæste lige mod ham, det var koldt, og der blev et stort Snefald. At komme i Land var ikke at tænke paa, og Skibet laa seilfærdigt. Det lykkedes dog den 29de Febr. at komme forbi Lindesnæs, og man naaede i Mørke til Korshavn,[1] hvor der kun var et ynkeligt Herberge og ingen Mad at faa. Magnus havde dog sin fortrinlige Niste fra Holmegaard og sin Biskop, dertil havde Fruen ogsaa medgivet ham Chokolade, saa at han kunde leve godt. Men for Nattelogis og Melk til chokoladen maatte han ud med 3 Rdlr. Courant. To Dage efter naaede han til Rægefjord og til Skibet, paa hvilket ogsaa Levetzow, der var kommen tilbage fra Danmark, nu var ombord. Ogsaa han havde paa sin Reise maattet overnatte i Korshavn, hvor han med Tjener havde for Nattelogis, to Høns til Aftensmad og 100 Østers maattet betale 10 Rdlr. Courant, hvorover han var temmelig ærgerlig. De havde paa sin Høstreise døiet ondt, fordi Skibet var slet provianteret, og forlangte nu af Skipperen ordentlig Underholdning, og han forsikrede dem ogsaa om, at de skulde faa den, men snart fik de at mærke, at han næsten ingen Mad havde ombord uden Erter, Gryn, saltet Sild, lidt Brød og surt Øl, lidet Smør og slet intet Kjød! Overfarten til Island var skrækkelig, og de led baade af Uveir og Sult. To Flasker havde Magnus endnu tilbage af Grim Thorkelins Dobbeltøl, dem gjemte de som en Trøst i den værste Nød. Omsider naaede de dog til Island.
Da imidlertid Magnus Stephensens Selvbiographi ogsaa udenfor det Afsnit, der helt angaar Norge, indeholder nogle Oplysninger om et Par Islændinger, der se-
- ↑ I Lyngdals Præstegjeld.
