Graastenshvælv tyder hen paa stor Ælde. Der fandtes imidlertid, ialfald tidligere, en Mængde saadanne Kjældere i Byen, men a og f maa regnes blandt de mest anselige. Paa Ridset er videre efter Hukommelsen angivet Omfanget af Bebyggelsen i Gaarden B samt Rummenes Beliggenhed i min Fædrenegaard A. Der er ingen udpræget Eiendommelighed ved Anlægget, men som Exempel paa en ældre, større Bygaard kan en saadan Gjengivelse vel have sin Interesse. Der var den Egenhed, at begge Gaarde var røstede under ét Tag, og at man paa Mørkloftet kunde komme fra den ene Gaard til den anden, hvorhos Grændsen mellem Forhusene ikke gik i ret Linie, men havde en Knæk. Derved opstod der et fuldstændig mørkt Rum 4 ved Siden af Kjøkkenet 3, hvilket vi Børn kaldte Svarthullet og havde en vis Skræk for. Kjøkkenet fik ved denne Knæk en Krog, som fornemmelig optoges af den svære Grue. Forøvrigt var Fordelingen, som følger:
- 1. Gang, som sædvanlig tværs igjennem hele Bygningen,
delende den paa Midten og ser afdelt ved en Midtdør.
- 2. Beboelsesleiligheder, i Loftetagen Soveværelser.
- 3. Kjøkken, stort og koldt, indtil man fik Komfur og
Stegeovn i Gruen.
- 4. Svarthullet brugtes som en Mellemting mellem Fadebur
og Spisekammer og var fuldt af Skabe og Kister.
- 5. Størhus eller Bryggerhus.
- 6. Fjøs og Stald.
- 7. Vedskur, som gik helt op i Røstet.
- 8. Boder, fire store Rum i to Etager med Heiseindretning
mod Veiten.
- 9. Bindingsværksbygninger, indeholdende Vognskure og
andre fornødne Udhuse, Grisehus o. s. v. Alle de
