andre Bygninger var Lafteværk af svært, ikke fladhugget Tømmer.
- 10. Kjælderskure; det ved Vedskuret havde en Overbygning,
som brugtes til Smaadyr og kaldtes Gaasehuset.
- 11, 12. Loftsgange.
- 13. Fadebur, Madboder, Pakrum o. s. v.
- 14. Hølofter.
I Gaarden B, hvis Indretning jeg ikke rigtig husker, var h gamle Lafteværksbygninger, k en Bindingsværksbygning, den yngste i den hele Komplex for begge Gaarde. Den bag denne Gaard liggende Have skal oprindelig have hørt til A, men være bleven frasolgt, og kom tilsidst efterat have gaaet gjennem flere Hænder til Eieren af B. Der er saaledes enkelte Tegn, som kunde tyde hen paa, at begge Gaarde endnu efter 1708 har været en Eiendom, men dette skal dog ikke have været Tilfældet.
Gaarden C kaldtes Hornemannsgaarden. Almindeligst var dog Navnet Krudthullet, som den skal have faaet paa Grund af en i den foregaaet Explosion. D tilhørte den Meinckeske Familie, som ogsaa eiede den lige overfor liggende store Gaard E, hvor Hilmar Meincke boede; den kaldtes i Modsætning til denne Gammelgaarden og var en gammeldags Bygning med Svalgange. Begge Gaarde eiedes i 1840 af Schreiner & Co., som i Gammelgaarden havde anlagt et Bryggeri.
Ved F laa en Gaard med en uhyre Tomt, saa stor, at Gaardsrummet saa ud som en liden Engslette. Det var ogsaa bevoxet med Græs, og midt i det laa der et Stabur. Den tilhørte en i sin Tid bekjendt Mand, Grosserer Mathias Conrad Peterson, og blev efter hans Død udstykket i flere Gaarde, som alle brændte i 1840, ligesom det hele Strøg.
