Paa den anden Side af Hornemannsveiten laa en
Gaard, som tilhørte Grosserer Roshauw og senere har
været eiet af hans for nylig afdøde Svigersøn. Bankdirektør
Lundgreen. Den var bygget paa en eiendommelig
Maade i tre Afdelinger, den ældste og lavest liggende
var en enetages Bygning ud mod Sjøgaden, der væsentlig
bestod af en stor Sal med Gobelinstapeter. Søndenfor
den laa Grosserer H. P. Jensens Gaard, der saa ud,
som havde den tre Etager, idet der istedetfor Tagglugger
eller Kobhuse, som de kaldtes, løb en Mesanin langs hele
Gadefronten lidt ind paa Taget. Denne Bygningsmaade
fandtes kun i en Gaard til, nemlig i den rige Otto Beyers
Gaard, den senere Realskole, der ogsaa brændte i 1840.
Jensens Gaard kaldtes Børsen, da en Del af den var
bortleiet til Børs- og Sparebanklokale.
Hverken A eller B havde Svalgange, noget som ellers var temmelig almindeligt for Bygningsperioden efter 1708. En Antydning til, at det oprindelig havde været paatænkt, fandtes dog for den førstes Vedkommende deri, at Forhusets Tagskjæg var lavere mod Gaarden end mod Gaden, hvorfor ogsaa de to Rum 13 havde Skraatag og var saa lave mod Ydervæggen, at man ikke kunde staa ret ved den. Gangen 12 kunde ogsaa siges at være en indklædt Svale; den havde to smaa Vinduer med blyindfattede Ruder, de eneste saadanne, som jeg kan huske i alle de nævnte Gaarde. Forresten var Gaarden udstyret som en almindelig større, vel indrettet Bygaard, havde ret høie Værelser i Stueetagen, noget lavere i anden Etage (Loftet).
Til dagligt Brug benyttedes kun Værelserne paa den venstre Side af Gangen. Paa den anden Side var der Butik og Kontor samt indenfor disse paa Hjørnet mod Hornemannsveiten Storstue og Storstuekammer, der efter Skik og Brug kun benyttedes ved festlige Leilighe-
