der, og da kunde ogsaa Rummet x afstænges ved Luger eller Lemmer, saa at det dannede en Entré til Storstuen. Disse Lemmer stod stadig i mine Forældres Tid, da Butiken ikke benyttedes; den blev siden omdannet til et stort ydre Kontor. Som Erindring fra Butikdagene var der i Væggen af den ligeoverfor liggende Stue et lidet Vindue, som havde været Speiderglugge, naar der ingen Folk var i Boden. Man var endnu i mine Barndomsdage ikke kommen saavidt, at man holdt Boden oppe den hele Dag, men naar Klokken slog tolv, stængtes den, og Far selv gik med Kjøbsvend og Kramboddreng, som de efter Rangen kaldtes, ind og nød sin Middag i Ro og Mag. Kom der saa en Kunde, keg man ud af Gluggen for at se, om han var værd at betjene, og indrettede sig derefter. Saaledes var ordenen over den hele By; der fandtes næsten ikke en Butik, i hvilken man gik ind lige fra Gaden. Butikdøren var inde i Gangen, og lige overfor den var Dagligstuedøren med sin Speiderglugge, der oftest var anbragt i Døren selv.og forsynet med en liden Luge eller et Gardin. Butikerne var i det hele tarvelige, der var ikke Tale om at gaa i Butiker, og det var næsten ikke anstændigt for Damer at gjøre det. Skulde man have Tøier eller lignende, blev der sendt Bud efter Prøvebøger, og efter disse bestemte man sit Indkjøb.
En anden Eiendommelighed ved Tiden var, at uagtet man havde Værelser nok, brugte man aldrig særskilt Spisestue. Det store Klaffebord blev flyttet frem fra Væggen, opslaaet og dækket for Forældre, Børn og Kontorfolk, i de fleste større Huse omkring et Dusin, medens et halvt Dusin Tjenere spiste i Kjøkkenet. Der var saaledes Folk nok i Huset, og yderst sjeldent boede der mere end en Familie i samme Hus. Soveværelserne laa næsten bestandig i anden Etage (paa Loftet, hvorfor de
