ogsaa kaldtes Sovelofter), og Trapperne var i Regelen baade trange og steile. Dette var blandt andet Tilfældet i A, hvorimod i B Hovedtrappen var usædvanlig bred og magelig. Mørkloftet benyttedes ikke, man havde Boder nok, og i ældre Huse som i A var alle Tværvægge laftede helt op til Mønsaasen samt stod kun i Forbindelse med hverandre gjennem Glugger, der var huggede et Stykke op paa Væggen. Der var i mine Forældres Hus ogsaa bælmørkt undtagen i Hjørnet mod Hornemannsveiten, hvor Forhuset endte med en Gavl ud mod Veiten og et Vindue i denne. Ingen havde noget at gjøre paa Loftet, ikke engang Feieren, som gik op gjennem de svære Skorstenspiber, der i Overetagen optog ligesaa megen Plads som et lidet Værelse. Vinduer var man sparsom paa, de var smaa og med smaa Ruder, dog havde hvert større Værelse i Regelen to Vinduer, men hjemme havde selv den store Hjørnestue, Storstuen, ikke mere og det paa Smalsiden, saa at den var temmelig mørk, men saa havde man ogsaa desto mere Væggeplads, hvad der kom vel med, da Møblerne aldrig stod ude paa Gulvet, i det høieste et saa kaldet Divanbord med Klaffer foran Sofaen.
Hvad man altid var vel forsynet med, var Klædekammere, Fadebure, Pulterkammere og Madboder. De sidste var især nødvendige, da man altid maatte være forsynet med Madvarer for længere Tid og næsten proviantere som ombord paa et Skib. Færsk Mad med Undtagelse af Fisk og Vildt var kun leilighedsvis at faa, og man forsynede sig derfor med Bumad og Saltmad i store Mængder. Torvhandel fandtes ikke, og med Undtagelse af Markederne var der ikke Bønder paa Torvet, men desto mere Græs. Bønderne gik fra Hus til Hus og solgte sine Sager; selv Slagterne gik omkring og bort-
