tingede Kjødet, førend de slagtede. Hvert større Hus havde forresten sine Forbindelser med Landsfolket, som for den større Del forsynede det med Smør, Ost og lignende Artikler. Hovedforsyningen skede paa Høstmarkedet og i Slagtetiden, da der lavedes uhyre Mængder af Pølser, Skinker og anden Vintermad samt saltedes i store Kar, mod hvilke vor Tids Saltebaljer ser ud som Smaabørn. For disse Sager, den indkjøbte Bumad, de store Fladbrødstab1er o. s. v. kunde der nok behøves baade et og to Rum foruden Kjælderne.
Slagtetiden var en ren Festtid, ogsaa for de ældre, især Herrerne, som da efter Omgang gik paa Gjæsteri, medens Husfruerne havde Hænderne fulde med Slagtningen, men især for os Børn. Hjemme toges ved den Leilighed Storstuekammeret i Brug, og her sad Koner og Piger ved et langt Bord, skar op Kjød og stoppede Pølser, lavede „Nagelkjød“ og andre lækre Sager til Julekost, medens Gutterne sad ved Rullebrættet iførte rene Skjorter over sin Dragt, og vi Smaagutter var altid glade, naar vi kunde faa Lov til at være med i Rullingen med Skjortestads paa. Aftensmaden, Smagebiter af de oplavede Sager, smagte os da ogsaa bedre end den sædvanlige, Grød og Melk. Det hørte til vore Rettigheder, ligesom ved Brygning eller Bagning at faa smage paa Vørteren, faa en liden varm Stump eller en Smagelefse. Forøvrigt havde vi i begge Gaardene (der var i de to Familier omtrent halvandet Dusin Børn, større og mindre,) en stor Tumleplads, den vi benyttede i fuldeste Maal. Senere, da Familiernes ældre Børn blev voxne, kom Gjenboernes istedetfor dem, saa at der altid var Liv nok, og hvad der ikke fandtes af saadant i de store Gaardsrum, foregik ude paa de brede, folketomme Gader, hvor Byens Ung-
