Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/298

Denne siden er ikke korrekturlest
294
B. GEELMUYDEN.

dom havde uhindret Legeplads, delt i Partier efter Skolerne eller efter som man var.Barn af saakaldt bedre eller simplere Mand.[1]

II. Skipakrok.

Efter en Anskuelse, som i den senere Tid har gjort sig gjældende, skal Skipakrok have været en Vik, som fra Elven gik temmelig langt indover forbi Skulegaarden eller den ovenfor beskrevne Gaard. Dette skriver sig oprindelig fra en Misforstaaelse af Prof. P. A. Munch, som efter Bloms Kort fra 1830 antog Mustalmenningen for en Vik af Elven, hvad den ikke var og neppe nogensinde har været. Hans Misforstaaelse blev ogsaa paavist af en Indsender i en Avisopsats, men denne er nu glemt, og efter Munch, som forresten ikke selv hævdede sin Paastand, har man efterhaanden trukket Skipakroken længere og længere ind over Strandgaden.

Der var, dengang Kaptein Blom maalte Byen og udgav sit Kort over den, slet ingen Indbugtning i Mustalmenningen, men Elvens Vand gik ved Flod ind under Sjøboderne eller, som de i Throndhjem kaldes, Bryggerne,

  1. Vi „Børn af bedre Folk“ holdt os tildels i Sjøgaden strax ovenfor Mustalmenningen. Færdselen foregik i denne Gade paa en smal Strimmel langs Husrækken. Resten var tildels græsbunden, og efter Midten af Gaden var Plantning af en Række Træer paabegyndt. Paa den øvre Del af Bratøren var der en hel Eng med Berg og Dal, dannet af henlagte Grushauge. Paa disse græsklædte Hauge færdedes flere Flokke af de omkringboendes Gjæs, der ofte saaes sovende omkring Haugen med en paa et Ben staaende Skildtvagt paa Toppen. Et andet græsklædt Sted var Torvets Sydvesthjørne „Fuglesangen“, hvor der ogsaa stod Træer, og hvor Smaafugle holdt til i stor Mængde. Kalkuner og andre smaa Husdyr færdedes i Regelen frit i Bygaderne.