medens Brygger kaldes Fladbrygger; Flodmaalet løb i næsten ret Linie lige fra Bybroen til forbi den ovennævnte Almenning omtrent til Punktet a paa den medfølgende Kortskitse.[1] Herfra tog det en noget anden Retning, gik under Toldboden og bøiede med en temmelig skarp Spids, der paa Grund af Strømsætningen med Rette kunde kaldes en Skage, om mod Vest, gik forbi Batteriet i Wensells Have og videre under Bryggerne langs Bakkan eller Fjordgaden. Ved b og c var der to ubebyggede Bryggetomter, som paa Bloms Kort er angivne som Land, men som i Virkeligheden ligesom Mustalmenningen kun var tørre ved lav Fjære. At Blom angiver dem som Land, kom formodentlig deraf, at Fladbryggerne paa Bryggernes Elveside løb hen over dem; Vandet gik ved Springflod helt op i Gaden. Ogsaa mellem Mustalmenningen og a kunde man i de temmelig brede Smaatter mellem Bryggerne ved Flodtid se Vandet gaa helt op til Gaden.
Hermed falder Hypothesen om Mustalmenningen som en Rest af Skipakroken, forsaavidt som denne maatte betragtes som en paa dette Sted indgaaende Vik, stor nok til at optage en Flerhed af Fartøier. De oftere anførte Pælestubber i Strandgaden op for Almenningen omtaltes ogsaa i min Ungdom, især efter Branden i 1840, da man ventede at finde dem, hvilket ikke var Tilfældet. Det var en Tradition fra ældre Tider, og ingen havde seet dem. Forøvrigt antoges de for at have været Støtter under Huse eller Svalgange, ikke under Brygger eller Kaier. Om de senere virkelig er bleven fundne, er mig ube-
- ↑ I Hagerup- og Raadstualmenningen var der udbyggede Kaier; dem kunde Flodvandet naturligvis ikke gaa op over, men man kunde se det mellem dem og Bryggerne.
