andet gjængs Navn. Først har vi de fire, Nordre, Søndre, Vestre og Østre Gade. Disse, høist ubeføiede Navne, som slet ikke svarer til Beliggenheden, hørtes aldrig. De to første blev aldrig nævnte med noget Navn, det skulde da være Nordre Gade, som enkelt Gang kaldtes Fruekirkegaden, ligesom dens mod Fjorden liggende Slæbested kaldtes Fruekirkealmenningen. Dens nordlige Del tilligemed Carl Johans Gade kaldtes stadig „Branden“ efter den Ildebrand, som 1818 hærjede dette Strøg. Vestre og Østre Gade kaldtes derimod stadig Kalvskindet og Øverkalvskindet. De har forresten nu faaet bedre Navne, nemlig Erling Skakkes Gade og Bispegaden, dog neppe saa betegnende som hine tidligere gjængse. Af de andre større Tværgader kaldtes Kjøbmandsgaden aldrig andet end Sjøgaden, og dens nederste Del fra Strandgaden af Bratøren. Den smalere Jomfrugade havde sit Navn, men den store og brede Munkegade kaldtes bestandig Marknadnsgaden, fordi Markedsboderne stod i dens nordre Del fra Torvet af nedover. Prindsens Gade kaldtes „Graven“ helt op til forbi Theatret, eller saa langt som den gik. De udenfor liggende Tværgader er af nyere Oprindelse; før 1842 var der kun korte Veiter, eller de var ubebyggede.
Af Langgaderne kaldtes Fjordgaden aldrig andet end „Bakkan“ eller Bakkerne, formodentlig fordi der var et lidet Bakkeheld ned mod Fjorden eller Ørerne, næsten som en Elvemæle. Gaden endte som nu ved Ravnkloen, men var fra Nordre Gade smal som en Veit, ligesaa i sin Begyndelse ved Bratøren. Strandgadens, Dronningens og Kongens Gades Navne hørte man næsten aldrig, men andre havde de dog ikke, det skulde da være Strandgaden, Byens fornemste Butikstrøg, den kaldtes enkelt
