Gang Krambodgaden, hvilket Navn ikke brugtes om den Gade, som egentlig bar det. Derimod talte man altid om „Sanden“, „Løkkan“, „Gjeilan“, der alle regnedes at begynde fra Prindsens Gade eller Graven. Af Sanden kaldtes den yderste vestlige Del Rakkersanden, fordi det sidste Hus i Gaden var Natmandsbolig, og den yderste Del af Løkkerne kaldtes „Spetals-Løkkan“ eller „Tronkløkkan“, det sidste Navn fordi det daværende skrøbeligt indrettede Sindssygeasyl, „Tronka“, laa der. Sammen med Kalvskindet endte de alle fire ved skandsen med sit Hornværk og Ravelinen, over hvilken Indkjørselen til Byen gik gjennem Skandsporten. Dette er nu tilligemed alle andre Fæstningsværker forsvundet, og paa Skandsens Grund staar den nye Ilens Kirke. Kalvskindsgaderne er omtalte ovenfor.
Af Veiterne havde og har Bratørveiten beholdt sit gamle Navn og sin Beliggenhed, hvorimod Svendstu- eller rettere Svenskstuveiten (efter det ved g liggende Bondelogi Svenskstuen) nu er blevet udvidet og kaldes Bratørgaden. Krambodgaden, formodentlig Byens ældste Gade, men hvor der i min Ungdom ikke fandtes en eneste Krambod, hørte man ikke nævnes med dette Navn. Den kaldtes i sin nordlige Del Bratørveiten og sloges sammen med denne Veit. Mellem Strandgaden og Dronningens Gade kaldtes den Meinckeveiten, og for Strækningen søndenfor har jeg ikke hørt noget Navn. Disse Veiter var allesammen tæt bebyggede, hvilket derimod ikke var Tilfældet med Daniel Bagers Veit, hvis sydligste Del, Katveiten, var et smalt Smug, hvortil neppe nok en Bagport vendte ud. Den nordlige Del har jeg enkelt Gang hørt kaldes Langveiten, muligens et Minde fra Byens anden gamle Hovedgade Langstræti.
